Om Porfyr

Porfyr er en vulkansk (magmatisk) sten kendetegnet ved store krystaller indlejret i en finkornet matrix — et karakteristisk "plettet" udseende, der er umiddelbart genkendeligt. Navnet kommer fra græsk porphyra (purpur), da den oprindelige kejserlige porfyr fra Egypten var dyb purpurrød og blev brugt eksklusivt til romerske kejsers sarkofager og byzantinske kirkesøjler.

Moderne porfyr, der anvendes i europæisk byggeri, kommer primært fra Trentino-Alto Adige-regionen i det nordlige Italien, hvor den brydes i enorme mængder til udendørs belægning. Italiensk porfyr er guldstandarden for europæisk udendørs belægning — piazzaer, indkørsler, fodgængerzoner og terrasser over hele kontinentet er belagt med den. Stenen er usædvanligt hård (Mohs 7), fuldstændig frostbestandig, syrebestandig og praktisk talt uforgængelig under fodtrafik.

Porfyr anvendes næsten udelukkende udendørs som uregelmæssige fliser, brosten (sanpietrini) eller kubiske sten. Dens naturlige kløvede overflade giver fremragende skridsikkerhed, selv når den er våd. Vedligeholdelse er minimal — dette er en sten designet til århundreders udendørs brug uden behov for beskyttelse.